Hvad er divergent og konvergent tænkning? | 4 trin til at mestre dem perfekt

Har du nogensinde siddet fast i et hjulspor, ude af stand til at se løsninger uden for din normale måde at tænke på?

Så skal du helt sikkert kende begrebet divergent og konvergent tænkning.

Ligesom Yin og Yang☯️ arbejder de harmonisk sammen for at hjælpe dig med at få dine ideer og løsninger ud effektivt.

In this post, we’ll break down exactly what these terms mean, and offer some tactics for incorporating more divergence into your process to unlock fresh perspectives and alternatives, followed by techniques for controlled convergence to judgment and decision.

Indholdsfortegnelse

• Divergent og konvergent tænkning forklaret
• Eksempler på divergerende og konvergent tænkning
• Forskellen mellem divergent og konvergent tænkning
• Sådan bruges både divergent og konvergent tænkning
  • #1. Opdag (divergent)
  • #2. Definer (konvergent)
  • #3. Udvikle (divergent)
  • #4. Lever (konvergent)
• Nøgleforsøg 
• Ofte stillede spørgsmål

Divergent og konvergent tænkning forklaret

Divergent og konvergent tænkning er de udtryk, som psykologen har opfundet JP Guilford i 1956, med henvisning til vores tankeprocesser, når vi skal komme med en idé til innovation eller en løsning på et problem.

Divergerende tænkning is all about that wild, unrestricted ideation. It’s the kind of thinking that encourages purely brainstorming without judgment.

When you’re being divergent, you’re thinking super broadly and letting all kinds of zany ideas flow freely. Don’t censor anything – just put it all out there.

Konvergent tænkning is where those wild ideas start to narrow down. It’s the analytical side that evaluates and refines the potential solutions.

With convergent thinking, you’re narrowing down your options to what is most practical, viable or feasible. You start comparing ideas and fleshing them out more concretely.

For ganske enkelt at opdele det: divergent tænkning er bredde og udforskning, mens konvergent tænkning er dybde og dømmekraft.

Both are so important to have – you need that initial divergence to spark creativity and new possibilities. But you also need convergence to wrangle things into an actionable path forward.

🧠 Prøv Divergerende tænkning dybdegående i dette artikel.

Eksempler på divergerende og konvergent tænkning

Hvor ser du divergent og konvergent tænkning gøre sig gældende? Her er et par eksempler til at hjælpe dig med at få et bedre indblik i vigtigheden af ​​disse tankeprocesser i de daglige opgaver:

• Problemløsning på arbejdspladsen: During a meeting to tackle a complex issue, the team first does a divergent brainstorming round – saying any ideas without critique. Then enters a convergent discussion to weigh the pros/cons of each, identify overlaps, and select the top few options to prototype.

Tænk ud over grænser,
Udforsk grænseløse ideer med AhaSlides

AhaSlides' brainstorming-funktion hjælper teams med at omdanne ideer til handlinger.

• Produkt design: Under udviklingen skitserer designere først divergerende et stort udvalg af form/funktionskoncepter. Analyser derefter konvergent, hvad der opfylder kriterierne bedst, kombiner elementer og forfin ét layout gennem iterativ prototyping.

• At skrive et papir: Til at begynde med frit at skrive og notere emner/argumenter uden censur hjælper det med at aktivere divergerende tænkning. Forskning kræver derefter konvergent fokus, og organiserer understøttende beviser klart under hovedtemaer.

• Planlægning af en begivenhed: I de tidlige stadier genererer divergerende tænkning om potentielle temaer, spillesteder og aktiviteter en pulje af ideer. Arrangørerne gennemgår derefter konvergent faktorer som budget, timing og popularitet for at vælge de sidste detaljer.

• Studerer til en test: Divergent brainstorming af alle mulige spørgsmål på flashcards får emner ind i arbejdshukommelsen. Derefter identificerer quizze sig selv konvergent svagheder for at fokusere ekstra gennemgang.

• Tilberedning af et måltid: Eksperimentelt at kombinere ingredienser ved hjælp af divergerende intuition fører til nye opskrifter. Gentagen konvergent forfining hjælper med at perfektionere teknikker og perfekte smage.

Forskellen mellem divergent og konvergent tænkning

De vigtigste forskelle mellem konvergent og divergent tænkning er vist i tabellen nedenfor:

Sådan bruges både divergent og konvergent tænkning

At mestre en blanding af begge tankeprocesser kan være udfordrende, men vi vil guide dig gennem hvert trin for at hjælpe med at sætte skub i din rejse fra punkt A til punkt B.

#1. Opdag (divergent)

Målet med Discover-fasen er divergerende tænkning og udforskende forskning for bedre at forstå eleverne.

Objektive værktøjer som feltobservationer, interviews og gennemgang af eksisterende materialer bruges til at eliminere antagelser og undgå for tidlig bedømmelse af løsninger.

You’ll need to immerse in the learner environment and context to gather as much information as possible from multiple perspectives (learners, stakeholders, subject matter experts, and such).

Open-ended spørgsmål og aktive lytteteknikker hjælper med at synliggøre elevernes behov, udfordringer, allerede eksisterende viden og perspektiver uden forudindtagethed.

De indsamlede data informerer, men begrænser ikke efterfølgende faser. Bred opdagelse sigter mod at afdække nuancer versus bekræftende hypoteser.

Resultater fra denne fase analyseres på Definer scenen i stedet for at forsøge at tolke under informationsindsamling.

Discovers divergerende, udforskende tankegang hjælper med at udvikle en informeret forståelse af eleverne og situationen.

# 2.Definer (konvergent)

Målet med denne anden fase er konvergent tænkning for at analysere output fra Opdag scenen og nå frem til et handlingsværdigt næste skridt.

Værktøjer som mindmaps, beslutningstræer og affinitetskortlægning bruges til logisk at organisere, sortere og syntetisere de kvalitative opdagelsesresultater.

Du leder derefter efter mønstre, indsigter og fælles temaer på tværs af rådata, uden at et enkelt datapunkt er vigtigere end et andet.

Den konvergente analyse har til formål at udpege kerneproblemet baseret på elevens behov/udfordringer snarere end indholdsområder eller nemme løsninger.

You’ll then have a well-defined problem statement that succinctly captures the learner’s problem in objective terms and considers multiple perspectives.

Additional discovery may be needed if findings don’t clearly indicate a problem or more research questions arise.

Dette Define-stadium sætter scenen for udvikling af løsninger i det efterfølgende Udvikle scenen, som markerer overgangen fra problemfinding til problemløsning.

#3. Udvikle (divergent)

Målet med Develop-fasen er divergerende tænkning og bred brainstorming af potentielle løsninger.

Dit team vil skifte tankesæt tilbage til en mere udforskende, kreativ tilstand uden at kritisere ideer.

Dine input inkluderer problemformuleringen defineret i det foregående trin for at fokusere på brainstorming.

En faciliteret brainstormsession, der bruger teknikker som tilfældig stimulering, kan bruges til at sætte gang i nye muligheder.

Everyone’s ideas, no matter how crazy they are, should be encouraged to challenge assumptions.

Husk, at du bør tænke på kvantitet frem for kvalitet på dette tidspunkt for at give næring til det senere Aflever etape.

Affiniteter kan så begynde at dannes mellem ideer på kanten uden at kombinere for tidligt.

Det sætter løsningsgrundlaget, før det konvergerer med de endelige anbefalinger i Aflever etape.

#4. Lever (konvergent)

Målet med Deliver-fasen er konvergent tænkning for at evaluere ideer og bestemme den optimale løsning. Det sigter mod at maksimere løsningskvalitet, effekt og udbredelse baseret på en strategisk tænkning rammer.

Du kan bruge værktøjer som effekt-/indsatsmatricer og PICOS-kriterier (Pros, Ideas, Cons, Opportunities, Strengths) til at strukturere analysen og systematisk gennemgå hver potentiel løsning baseret på foruddefinerede evalueringsfaktorer.

Når du evaluerer hver faktor, skal du overveje relevansen for problemdefinitionen, gennemførligheden, risici/udfordringer og merværdi.

Tidlige ideer kan rekombineres eller modificeres baseret på evalueringsindsigt.

Med logisk kritik, konsensusopbygning og nok detaljer til implementering, vil du komme med den mest passende løsning/anbefaling.

Valgfrie fremtidige udforskninger eller næste trin kan også identificeres.

🧠 Relateret: Hvad er visuel kommunikation?

Nøgleforsøg

At veksle mellem divergent og konvergent tænkning hjælper dig virkelig med at nærme dig udfordringer fra alle vinkler.

The divergent parts get the creative juices flowing so you can consider lots of “what if” scenarios you’d normally miss while converging helps you actually assess what’s realistic instead of getting lost in pipe dreams.

Ofte stillede spørgsmål